Inspiration til jeres fest

ideer til alle typer events

Få den perfekte fest!

seddel under tallerken

Seddel under tallerken

Seddel under tallerken – Regler og ideer

Der bør ikke herske tvivl om, at Seddel under tallerkenen er en festlig og udbredt selskabsleg. Det er den af flere årsager, men det handler hovedsageligt om, at det er en simpel leg, som de fleste kender. Derfor er det begrænset, hvor meget forberedelse, der er, ligesom det kun er ganske få, der ikke kender reglerne.

Faktisk er det en leg, der i al sin enkelthed går ud på, at du under hver gæsts tallerken skal placere en seddel. På denne seddel skal der skrives en form for mission eller udfordring, som den respektive gæst skal udføre i løbet af dagen eller aftenen. Det er faktisk den eneste regel, der er, for du bestemmer selv resten af dem.

Hvordan sætter man legen i gang?

Det er de færreste, der starter med at kigge under deres tallerken, når de ankommer til et middagsselskab. Derfor kan man selvfølgelig ikke forvente, at det er en leg, der sættes i gang af sig selv. I stedet skal man finde en løsning på, hvordan man kan informere folk om, at der altså ligger en seddel gemt under deres tallerkener.

Dette kan du opnå på flere måder, men der bør dog ikke herske tvivl om, at det er lettest at holde en tale, hvori du fortæller det. Det kan blot være i forbindelse med en praktisk velkomsttale, hvor du byder folk velkommen til, fortælle om de praktiske ting, og runder af med, at der er en seddel under tallerkenerne.

Idéer til Seddel under tallerken

Der bør ikke herske tvivl om, at legen kun er sjov, hvis det er nogle gode missioner eller udfordringer, der bliver skrevet på sedlerne. Derfor er det naturligvis også vigtigt, at du tager dig god tid til at lave nogle sjove og skøre udfordringer eller missioner. Derved garanterer du nemlig, at folk kommer til at more sig med det.

I denne forbindelse er det dog vigtigt, at det også gøres klart, at det ikke må være for pinligt e.l. Hvis det er det, så risikerer du blot, at folk ikke har lyst til at lave den udfordring eller mission, der står på deres seddel. Har de ikke lyst til det, så er der selvfølgelig ikke meget idé med at lege Seddel under tallerken.

Hvis du har brug for lidt inspiration til, hvad du kan skrive på sedlerne, finder du herunder en række forslag, der kan bruges af de fleste:

  • Du skal stille dig op og holde en tale på mindst et minut.
  • I løbet af aftenen skal du udfordre en anden gæst til at lægge arm.
  • Tag dine sko af og stil dem ved siden af din stol.
  • Du skal skåle med folk ved bordet min. fem gange under forretten.
  • Under middagen skal du pludselig rejse dig og løbe ud af lokalet.
  • Du må kun tage en bid af din mad, når din sidemand tager noget at drikke.

Ovenstående er blot forslag, hvorfor det er op til dig selv, om du vil bruge dem. Er der tale om et mindre selskab, hvor folk kender hinanden godt, er der naturligvis ikke noget i vejen for, at de er lidt mere på spidsen.

Vil du dele denne artikel?

Share on Facebook
Share on Twitter
Share on Linkdin
Share on Pinterest

Skriv en kommentar