diamantbryllup

Diamantbryllup

Diamantbryllup er ensbetydende med, at man har været gift i 60 år. Det er en beundringsværdige mærkedag, som kun ganske få ægtepar formår at opleve. Der er mange ægtepar, der formår at holde både kobber, sølv- og guldbryllup, der oprinder, når man har været i henholdsvis 12,5 år, 25 år og 50 år.

Derfor er diamantbrylluppet også forbeholdet de få. Det skal – som sagt – først fejres efter 60 års ægteskab. Et diamantbryllup arrangeres typisk af parrets børn, familie eller venner. Brudeparret selv er nemlig oftest godt oppe i årene. Det er sjældent, at et diamantbryllupspar er yngre end 80 år.

Derfor kræver det også, at der er kommunikation mellem brudeparret og den eller de personer, der skal stå for at få stable en fest på benene. Dertil bør det understreges, at festlighederne naturligvis er afhængige af, hvilken tilstand brudeparret er i.

Det er ikke altid, at man vælger at fejre et diamantbryllup med prompt og pragt. Det skyldes netop, at parret ofte er oppe i alderen. Det er dog ikke noget, der ændrer på, at man sagtens kan gøre det til en hyggelig dag alligevel. Det kræver dog, at det faktisk er noget, som brudeparret selv har interesse i.

Hvor mange kan fejre diamantbryllup?

Det er langt fra alle gifte par, der når at holde diamantbryllup. Faktisk er der kun cirka 4.000 danske par, der kan fejre deres diamantbryllup hvert år. Det er ikke synderligt mange, men det hænger sammen med, at det er de færreste, der bliver gift før de er i slutningen af 20’erne – og mange gange først i 30’erne.

Når et ægtepar har været gift i hele 60 år, er de begge over 80 år gamle. Desværre er det ikke alle, der er så heldige, at de lever så længe. Det betyder derfor, at det heller ikke er alle ægtepar, der når at være sammen i så lang tid, at de kan fejre deres diamantbryllup. Det gør det blot til en endnu mere speciel dag.

Diamantbryllup er lig med brev fra regenten

Når et ægtepar har været gift i 60 år, så kan de ikke blot fejre deres diamantbryllup. De kan også se frem til at modtage et brev fra den siddende regent. Det er blot et brev, der indeholder en lykønskning fra regenten, der i skrivende stund er Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Det er ægteparrets kommune, der står for at give besked til hoffet om, at der er et ægtepar i deres kommune, der har været gift i 60 år. Derfor skulle brevet naturligvis også meget gerne ankomme på selve dagen, hvor parret kan fejre, at de har været gift i hele 60 år.

Hvordan fejres et diamantbryllup?

De fleste ved, at der er en lang række traditioner ved hhv. kobber-, sølv- og guldbryllup. Det er dog ikke noget, der også gør sig gældende ved et diamantbryllup. I og med, at der er meget få par, der kan fejre så særlig en dag, er det svært at skabe faste traditioner for dagen. Derfor er der heller ikke nogen regler for fejringen.

Hvad det betyder er, at det er op til brudeparret selv, hvordan de ønsker at fejre dagen. Det er ikke alle par, der har lyst til at gøre noget særligt ud af det. Derfor vælger de blot at fejre det for sig selv. Andre par ønsker at fejre det med nærmeste familie og venner, men foretrækker dog ikke at stå for det selv.

Skal du arrangere et diamantbryllup for dine forældre e.l., kan du herunder finde en række gode forslag til dette.

Morgenmad

Det er en god måde at starte dagen på, men hvorvidt morgenmad er den rette løsning, afhænger af parrets daglige rytme. Hvis de begge to er raske og rørige, så bør det ikke være et problem at starte med morgenmad. Det behøver ikke at være noget specielt, hvorfor det blot kan være friske rundstykker, pålæg og kaffe.

Andre ønsker at gøre det lidt mere ud af det, hvorfor de bestiller morgenmad udefra. Det er også en god måde at gøre det på, da man derved ikke selv skal i køkkenet. Det er også meget normalt, at der synges for parret, som det også er tilfældet ved sølv- og guldbryllup.

Æresport

En æresport er et festligt indslag. Det er ikke en tradition, at den skal sættes op, hvorfor det er en personlig vurdering, hvorvidt det hører sig til. Det er nemlig ikke alle brudepar, der vil sætte pris på en æresport ved deres hoveddør. Derfor skal man selvfølgelig træde varsomt med dette.

Middag

Hvis det er for tidligt at starte med morgenbord, kan man i stedet holde en lille sammenkomst ved frokosttid. Her kan man opstille et frokostbord til brudeparret og gæsterne. Igen er det værd at overveje, om ikke det er bedst at bestille udefra. Det handler nemlig om at mindske besværet mest muligt.

Vil du dele denne artikel?

Del på facebook
Share on Facebook
Del på twitter
Share on Twitter
Del på linkedin
Share on Linkdin
Del på pinterest
Share on Pinterest

Skriv en kommentar