Beskrivelse

Engangsservice – Hvorfor bruge engangsservice til festen?

Når du skal holde en fest, går der mange tanker til planlægningen. Alt efter om det er en børnefødselsdag, en julefrokost, en nytårsfest, en sommerfest eller en bryllupsfest, er der forskellige ting at have med i sine overvejelser. 

Hvor og hvordan skal festen holdes? Hvor mange gæster skal inviteres? Hvad skal der serveres af mad? En praktisk ting, som også indgår i planlægningen, er spørgsmålet om, hvorvidt der skal bruges almindeligt service eller engangsservice. 

Du slipper for rengøringen

Måske den største og bedste grund til at vælge engangsservice frem for almindelige tallerkener, bestik og glas, er rengøringen. Når du holder en fest for et større antal mennesker, producerer forsamlingen enormt meget beskidt service. Det skal du så stå og vaske op senere, og det kan være ganske meget arbejde. 

Med engangsservice er det blot at stille en skraldespand frem, og så kan gæsterne dumpe deres brugte service deri, når de er færdige. Du kan også sende en pose rundt, som alle kan putte deres brugte og beskidte ting i. Du kan også selv hurtigt og nemt gå rundt om bordet og lige samle det hele sammen, eller bede en hjælper om at gøre det. Når først det er i skraldespanden, så er det ude af din verden, og du har ikke mere besvær med det. 

Når du bruger almindeligt service, skal du også under festen bruge tid og energi på at sørge for det. Det skal deles ud. Det skal samles ind. Det skal de rigtige steder hen. Især hvis det er en fest med børn eller en fest hvor gæsterne drikker alkohol, kan du også være bekymret for, om noget går i stykker. 

Det er ærgerligt, hvis det er porcelæn eller glas du er glad for. Men det er også rigtig surt at skulle til at feje eller støvsuge midt i festen. 

Det er rigtig nemt

Når du skal holde en fest for mange mennesker, er det heller ikke sikkert, at du selv har så meget service, som der skal til. For at få det til at gå op er du så enten nød til at låne eller leje mere. Det er ret så omstændigt, blot for at forsyne gæsterne med tallerkener, bestik og glas. 

Engangsservice kan du bare købe, enten når du alligevel er ude at handle madvarer ind, eller du kan bestille det på nettet. Helt simpelt, fri for besvær og billigere end at skulle leje noget. 

Med engangsservice kan du også blot sætte det i en stak ved siden af tag selv bordet. Så kan gæsterne bedre bare sørge for sig selv. Det bliver også mindre højtideligt og mere afslappende på den måde. Du skal ikke bekymre dig om at dække et fint bord, og kan i stedet bare nyde din fest og have det sjovt. Ofte bliver man som vært lidt for fanget i at holde en god fest, og så glemmer man helt at feste selv. Her er engangsservice din gode ven. 

Naturligvis er engangsservice ikke lige så fint og formelt, som service af porcelæn og glas. Det er måske ikke lige så godt at spise med og drikke af. Men det kan gøre det rigtig nemt at planlægge og holde en fest, og gøre arbejdet omkring det langt mindre. 

Engangsservice kan fås miljøvenligt

Når du tænker på engangsservice tænker du måske på hvidt plastik og gennemsigtige plastikkopper. Men den slags engangsservice er rigtig forurenende og miljøskadeligt. Verden er jo ved at drukne i plastik og affald. Hvis du skal holde en fest, og vælger at bruge engangsservice, så er det vigtigt at du vælger produkter, som er rene og naturlige. 

I dag kan du få engangsservice, der er lavet af bambus, palmeblade, sukkerrør, pap, hvedeklid, træ, bioplast m.m. De er altså fremstillet af naturlige og nedbrydelige materialer. De kan endda smides i komposten, når de er blevet brugt. 

Det er ikke specielt meget dyrere, men meget mere ansvarligt, at købe engangsservice, der er lavet af disse materialer. Og så er de oveni så meget smukkere at kigge på. De har flotte naturlige farver og former, og du vil faktisk ikke have lyst til at smide dem ud. 

Gør din fest bæredygtig, og server plantebaseret mad i bæredygtige engangstallerkener eller skåle. Det er til glæde for alle.