Skal du være forlover ved et bryllup? I så fald skal du selvfølgelig holde en tale. Dette er dog lettere sagt end gjort – især hvis du ikke ved, hvad din tale skal indeholde. Heldigvis kan du blive klogere på dette, hvis blot du læser med herunder. Her bliver der nemlig beskrevet, hvad fokuspunktet for forloverens tale er.
Hvad skal være med i forloverens tale?
Der er ikke nogen faste regler for, hvad en forlovers tale skal indeholde, eller hvordan den skal konstrueres. Derfor er det i bund og grund op til dig selv. Det eneste du skal huske er, at den skal handle om brudeparret, men dog med et særligt fokus på gommen.
Forloveren er typisk en person, der har kendt gommen længe. Derfor er det selvfølgelig også kutyme, at han i sin tale fortæller et par sjove anekdoter fra gommens unge dage. Dette er en tale, hvor det er et stort plus, hvis du formår at gøre den humoristisk, da det selvfølgelig ikke skader, at gæsterne griner lidt.
Som forlover og taler er det dog op til dig selv at bedømme publikum og vurdere, hvor langt han kan strække den. Talen må gerne byde på venskabelige drilleri, men det vil dog sjældent være en succes, at du begynder at udstille gommen foran de mange gæster – det skal du derfor holde dig fra at gøre.
Det må gerne være en humoristisk tale
Som angivet før, sker der ingen skade ved, at det er en humoristisk tale. De fleste andre bryllupstaler, der vil blive fremført i løbet af tagen, vil typisk lægge op til store følelser og en masse taksigelser. Her kan forloverens tale ses som et lettere og mere humoristisk indslag.
Det betyder dog ikke, at du som forlover ikke kan forsøge at ramme tårekanalerne hos de øvrige gæster. Det vigtigste er blot, at gæsterne underholdes og brudeparret er glade.